Skalaer · Harmonisk mol
Harmonisk mol
Ren mol med én eneste hævet tone: septimen, et halvt tonetrin, så V bliver en durakkord og trækker hjem. Prisen er et bredt spring på halvanden tone, der giver skalaen dens umiskendelige klang. Vælg en toneart, og lyt.
Jam: start sløjfen, og spil på tasterne A S D F G H J K L: hver af dem er skalaens næste tone, så intet, du spiller, bliver forkert. Eller klik på tangenterne, der lyser.Jam: start sløjfen, og tryk på tangenterne, der lyser. Alle hører til skalaen, så intet, du spiller, bliver forkert.
Tonerne: 1 2 ♭3 4 5 ♭6 7
Harmonisk a-mol er A H C D E F Gis: a-mol-skalaen med G hævet til Gis. Harmonisk e-mol: E Fis G A H C Dis. Intervallerne: hel – halv – hel – hel – halv – halvanden tone – halv.
Den hævede septim lyser i værktøjet. Læg mærke til hullet under den: fra ♭6 til 7 er der tre halvtonetrin (F til Gis i a-mol). Ingen dur- eller ren molskala har et sådant hul, og det er netop det, der giver harmonisk mol dens klang.
Hvorfor den findes: dominanten
I ren mol er akkorden på 5. trin mol: i a-mol E-G-H. En svag vej hjem. Hæver du G til Gis, bliver det E-dur (E-Gis-H) eller E7 med D øverst. Dens Gis ligger så et halvt tonetrin under A og læner sig mod den: det er den dragning, man hører i slutningen af næsten hvert klassisk stykke i mol. Skalaen er opkaldt efter den harmoni, den skaber. Sløjfen i værktøjet spiller i – iv – V7 – i, så man kan høre det. Hver side for en moltoneart viser dette dur-V som en ekstra akkord: se akkorderne i a-mol.
Harmonisk mol i alle tonearter
| Skala | Toner |
|---|---|
| Harmonisk c-mol | C – D – Es – F – G – As – H |
| Harmonisk cis-mol | Cis – Dis – E – Fis – Gis – A – His |
| Harmonisk d-mol | D – E – F – G – A – B – Cis |
| Harmonisk es-mol | Es – F – Ges – As – B – Ces – D |
| Harmonisk e-mol | E – Fis – G – A – H – C – Dis |
| Harmonisk f-mol | F – G – As – B – C – Des – E |
| Harmonisk fis-mol | Fis – Gis – A – H – Cis – D – Eis |
| Harmonisk g-mol | G – A – B – C – D – Es – Fis |
| Harmonisk gis-mol | Gis – Ais – H – Cis – Dis – E – Fisis |
| Harmonisk a-mol | A – H – C – D – E – F – Gis |
| Harmonisk b-mol | B – C – Des – Es – F – Ges – A |
| Harmonisk h-mol | H – Cis – D – E – Fis – G – Ais |
Fingersætning
Den samme som for ren mol i samme toneart: den hævede septim ændrer ikke fingeren. I a-mol højre hånd opad 1 2 3 1 2 3 4 5; venstre hånd 5 4 3 2 1 3 2 1.
Er din skala virkelig jævn? Ivory lytter, når du spiller, og fortæller dig, hvad der ikke passer: en tone, der mangler, en hånd, der kommer for sent, en ujævn akkord. Bagefter hører du, hvordan det skal lyde.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke toner har harmonisk a-mol?
A H C D E F Gis: den rene a-mol-skala med G hævet til Gis.
Hvad er formlen for harmonisk mol?
1, 2, ♭3, 4, 5, ♭6, 7: ren mol med septimen hævet et halvt tonetrin. Intervallerne: hel, halv, hel, hel, halv, halvanden tone, halv.
Hvorfor hæves septimen?
For at V skal blive en durakkord. I a-mol er ren mols V e-mol (E G H); med Gis bliver det E-dur (E Gis H), hvis Gis et halvt tonetrin under A trækker stærkt hjem.
Hvad er forskellen på harmonisk og melodisk mol?
Harmonisk hæver kun septimen, opad og nedad. Melodisk hæver opad både seksten og septimen, for at udjævne harmonisks store spring, og i klassisk musik sænkes de igen nedad.
Hvor hører man harmonisk mol?
Overalt i klassisk musik i mol: dominanten i næsten hver kadence. Dens femte modus (frygisk dominant) er klangen i flamenco, klezmer og mange melodier fra Mellemøsten.