Klavermusik
De sværeste klaverstykker
Nogle stykker er svære, fordi de er hurtige; andre, fordi man skal springe, strække sig langt eller holde ud i en time. Her er de værker, pianister nævner igen og igen, hvad der gør hvert af dem svært, og hvad du skal lytte efter. Og til sidst: hvor hurtige er dine fingre?
»Svært« har mange former
Der findes ingen officiel rangliste, og pianister diskuterer den i det uendelige, fordi sværhed har mange former.
- Tempo: mange toner i sekundet, alle jævne.
- Spring: at ramme en fjern tangent i blinde, igen og igen.
- Spændvidde: akkorder bredere end en oktav. Store hænder har en fordel.
- Udholdenhed: at spille i tredive minutter, eller fire timer.
- Kontrol: at spille meget hurtigt og samtidig meget svagt.
- Hukommelse: at holde tusindvis af toner i hovedet.
Stykkerne
I ingen bestemt rækkefølge. Alle er meget sværere end stykkerne på denne side, og det er netop pointen.
Balakirev, Islamey (orientalsk fantasi)
1869
Efter danse, han hørte i Kaukasus: gentagne toner og spring over hele klaviaturet, i fuldt tempo, i otte minutter. Længe var den målestokken: den, der kan spille Islamey, kan spille hvad som helst.
Lyt efter: Den samme tone gentaget utroligt hurtigt, og det eneste pusterum, den syngende midterdel.
Ravel, »Scarbo« fra Gaspard de la nuit
1908
Ravel sagde, at han ville skrive noget sværere end Islamey, og svaret blev Scarbo, en nisse, der springer rundt i soveværelset om natten. Hurtige tonegentagelser, vældige arpeggioer, pludselige skift fra hvisken til torden, med Ravels præcision.
Lyt efter: De flagrende tonegentagelser i begyndelsen, og hvor svagt de skal spilles i det tempo.
Liszt, La Campanella
1851
Den tredje af Liszts Store etuder efter Paganini, på motiver fra finalen i Paganinis anden violinkoncert. Højre hånd springer igen og igen fra klaviaturets midte til den høje »klokke«, mere end en oktav væk, og skal lande let hver gang.
Lyt efter: Den høje klokke, der klinger over det hele, og højre hånd, der aldrig rammer ved siden af.
Liszt, Transcendental etude nr. 5, Feux follets
1852
Lygtemænd over en mose: højre hånd spiller hurtige, lette dobbeltgreb med ubekvemme fingersætninger, der skal lyde som luft. Mange pianister regner den for den sværeste af de tolv Transcendentale etuder.
Lyt efter: Dens lethed. Kan man høre anstrengelsen, er den ikke færdig endnu.
Chopin, Etude i a-mol op. 10 nr. 2
1833
En kromatisk skala, der uafbrudt løber op og ned, spillet med højre hånds svageste fingre (3, 4 og 5), mens tommel- og pegefinger spiller stille akkorder nedenunder. Kort, men frygtet.
Lyt efter: En helt jævn kromatisk strøm, spillet med fingre, der ikke vil.
Chopin, Etude i gis-mol op. 25 nr. 6 (»tertsetuden«)
1837
Tertsetuden: to toner på én gang i højre hånd, i hurtige kromatiske løb og triller. Legato-tertser hører til de sværeste teknikker på klaver, og her holder de aldrig op.
Lyt efter: Tertstrillen i begyndelsen: man hører straks, om det går.
Beethoven, Sonate nr. 29 »Hammerklavier« op. 106
1818
Omkring femogfyrre minutter, og til sidst en vældig, indviklet fuga. Beethoven skrev over første sats en metronomangivelse (halvnode = 138), så hurtig, at de fleste pianister spiller langsommere, og man diskuterer stadig, om han mente det.
Lyt efter: Springet allerførst, og slutfugaen, hvor flere stemmer løber på én gang.
Brahms, Variationer over et tema af Paganini op. 35
1863
Brahms kaldte dem »Studier for klaver«: to hæfter med variationer over temaet fra Paganinis Caprice, som også Liszt og Rachmaninov brugte, hver med sin egen tekniske opgave, fra brede akkorder til to mod tre.
Lyt efter: Hver variation, og hver hånd, med et nyt problem.
Rachmaninov, Klaverkoncert nr. 3
1909
»Rach 3«, som filmen Shine gjorde berømt langt uden for koncertsalene. Tætte akkorder, der kræver meget store hænder (Rachmaninov skulle have kunnet nå en tredecim), en vældig kadence i første sats og fyrre minutter, hvor klaveret næsten aldrig får hvile.
Lyt efter: Den enkle, rolige melodi i begyndelsen, og hvor langt klaveret rejser fra den.
Stravinskij, Tre satser fra Petrusjka
1921
Stravinskij omskrev sin ballet for klaver til Arthur Rubinstein og fik et helt orkester ind i den: begge hænder springer samtidig over klaviaturet, ofte i forskellige tonearter.
Lyt efter: Hvor meget orkester én eneste pianist kan spille.
Alkan, Koncert for soloklaver (fra op. 39)
1857
En koncert uden orkester: pianisten spiller både solist og orkester. Alene første sats varer næsten tredive minutter, fuld af tætte, hurtige passager.
Lyt efter: Øjeblikkene, hvor klaveret i samme takt bliver orkestret og så solisten igen.
Godowsky, 53 studier over Chopins etuder
1894–1914
Godowsky omskrev Chopins i forvejen svære etuder 53 gange: nogle kun for venstre hånd, andre (som »Badinage«) spiller to af Chopins etuder på én gang.
Lyt efter: En etude kun for venstre hånd, der lyder som for to hænder.
Sorabji, Opus clavicembalisticum
1930
Omkring fire timer og så kompakt, at Sorabji selv i årtier bad om, at hans musik ikke blev spillet offentligt. Den nævnes lige så meget for sin længde som for sin sværhed.
Lyt efter: Dens størrelse: meget få pianister har spillet den i sin helhed.
Ligeti, Études pour piano
1985–2001
Moderne etuder af rytmer, der overlapper og forskydes, nogle gange med forskellig taktart i hver hånd. »L'escalier du diable« (Djævlens trappe) stiger og stiger og synes aldrig at nå toppen.
Lyt efter: Hændernes rytmer, der aldrig helt falder sammen.
Hvor mange toner kan du klare? Trilletesten
En trille er den hurtigst mulige veksling mellem to toner: den enkleste test af fingrenes fart og jævnhed. Skift mellem to tangenter i ti sekunder (tryk på felterne, eller brug F og J), så hurtigt og jævnt, du kan.
Jævnheden tæller lige så meget som farten: en hurtig, ujævn trille lyder dårligere end en langsommere, jævn. På et rigtigt klaver, så prøv med fingrene 2 og 3, så 3 og 4: meget sværere.
Fra første sang til toppen
De pianister, der spiller Islamey, begyndte med noget som Mary Had a Little Lamb. Her er vejen til toppen, med stykkerne på denne side.
Mellem det avancerede niveau og toppen er vejen lang: Bachs Das wohltemperierte Klavier, Chopins etuder, Beethovens sonater. En lærer, og Ivory, følger dig på hvert trin.
På vej mod toppen: hvad arbejder du med nu? Ivory lytter, når du spiller, og fortæller dig, hvad der ikke passer: en tone, der mangler, en hånd, der kommer for sent, en ujævn akkord. Bagefter hører du, hvordan det skal lyde.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er verdens sværeste klaverstykke?
Man kan ikke nævne ét eneste, fordi sværhed har mange former. Pianister nævner ofte Balakirevs Islamey, Ravels Scarbo, Liszts La Campanella og Feux follets, Rachmaninovs tredje klaverkoncert og, for længdens skyld, Sorabjis fire timer lange værk.
Er La Campanella det sværeste stykke?
Det er et af de mest kendte svære stykker, først og fremmest på grund af højre hånds spring til den høje klokke. Men mange pianister mener, at Islamey, Scarbo eller nogle af Liszts Transcendentale etuder er mindst lige så svære.
Hvad gør et klaverstykke svært?
Tempo (mange jævne toner i sekundet), spring (at ramme en fjern tangent sikkert), spændvidde (akkorder over en oktav), udholdenhed, kontrol (hurtigt og svagt) og hukommelse. De sværeste kræver flere ting på én gang.
Hvad er Chopins sværeste stykke?
Blandt etuderne nævnes ofte op. 10 nr. 2 (kromatisk skala med de svage fingre) og op. 25 nr. 6 (hurtige tertser). Blandt de store værker nævnes ofte den fjerde ballade og finalen i den tredje sonate.
Hvor hurtigt spiller en professionel pianist?
I hurtige løb og triller er det ikke usædvanligt med et godt stykke over ti toner i sekundet i én hånd, og alle jævne. Trilletesten på denne side viser, hvor du ligger.
Hvilke stykker lyder lette, men er svære?
Debussys Clair de lune eller Saties Gymnopédie nr. 1 lyder enkle, men sværheden er kontrollen: svagt, jævnt og med præcis den rigtige pedal. Bachs Præludium i C-dur er let at spille og smukt svært.