Musikteori · Til klaver
Kvintcirklen
Tolv tonearter, ét hjul. Tryk på en toneart for at se dens fortegn og de akkorder, der hører til, og for at høre den. Eller lad dig vise hele vejen rundt.
C-dur
Toneartens akkorder: tryk for at lytte
Hvad er kvintcirklen?
Kvintcirklen er et kort over de 12 tonearter. Begynd øverst med C, og gå med uret: hver toneart ligger en kvint over den forrige. Fra C til G er en kvint (tæl: C, D, E, F, G), fra G til D også, og så videre, til du efter tolv trin er tilbage ved C.
Rækkefølgen er ingen tilfældighed. To tonearter en kvint fra hinanden deler seks af deres syv toner: naboer på cirklen er nært beslægtede. De lyder ens, låner akkorder af hinanden, og musik går let mellem dem. Tonearter lige over for hinanden, som C og Fis, har næsten intet til fælles.
Sådan læser du den
- Den ydre ring: de 12 durtonearter.
- Den indre ring: de 12 moltonearter, hver ved siden af den durtoneart, der har de samme fortegn. Mol skrives med lille bogstav: a, e, h.
- Det lille tal under hver durtoneart: dens fortegn, altså hvor mange krydser (♯) eller b'er (♭) den har.
Nederst, hvor kryds-siden møder b-siden, er Fis-dur (seks krydser) og Ges-dur (seks b'er) de samme tangenter på klaveret. Dér overlapper yderligere to par: H-dur og Ces-dur (syv b'er), Des-dur og Cis-dur (syv krydser). De findes, men du møder dem sjældent.
Og noget, der let forvirrer på dansk: H er den tone, engelsktalende kalder B, og vores B er H med et b foran. B-dur har altså to b'er.
Krydser, b'er og faste fortegn
Med uret kommer der ét kryds til for hver toneart: G-dur har ét (fis), D-dur to (fis, cis), A-dur tre. Mod uret kommer der ét b til for hver toneart: F-dur har ét (b), B-dur to (b, es), Es-dur tre.
Krydserne kommer altid i samme rækkefølge, som selv er en kvintcirkel: fis cis gis dis ais eis his. B'erne er den samme række baglæns: b es as des ges ces fes. Alle 15 fortegnskombinationer, med et spil at lære med: faste fortegn.
Paralleltonearterne i mol
Hver durtoneart har en paralleltoneart i mol, der bruger nøjagtig de samme toner og derfor har de samme fortegn: C-dur og a-mol er begge kun hvide tangenter. På kvintcirklen står parallelmollen lige inden for sin durtoneart.
På klaveret finder du den ved at gå tre halve tonetrin ned fra durens grundtone (tre tangenter, de sorte medregnet): C, H, B, A. Eller ved at tælle til den sjette tone i durskalaen. Tryk på en moltoneart på hjulet og så på »parallel dur« for at høre begge efter hinanden: de samme toner, en anden grundtone, en anden stemning.
Find en tonearts akkorder
Det her er cirklens mest nyttige trick for pianister. Find din toneart, og se på stykket af cirklen omkring den: tonearten, dens to naboer og de tre moltonearter inden for dem. De seks er toneartens vigtigste akkorder.
| Toneart | I | IV | V | ii | iii | vi |
|---|---|---|---|---|---|---|
| C-dur | C | F | G | Dm | Em | Am |
| G-dur | G | C | D | Am | Hm | Em |
| F-dur | F | B | C | Gm | Am | Dm |
Trinene I, IV og V (tonearten og dens naboer) er tonika, subdominant og dominant, og på dem hviler de fleste folke-, blues-, rock- og popsange. Læg VI til, så har du de fire akkorder i utallige sange: i C er det C, G, Am og F. Tryk på en toneart på hjulet, så lyser de seks op, nummereret. Alle tonearter: akkorder i alle tonearter.
Kvartcirklen
Læst mod uret bliver cirklen til kvartcirklen: C, F, B, Es, As … hver toneart en kvart over den forrige. Den samme cirkel, bare den anden vej.
Det betyder noget, fordi akkorder gerne bevæger sig sådan. En akkord trækker stærkest mod akkorden en kvart over (eller, samme tone, en kvint under): G til C, D til G, A til D. Sådanne kæder findes overalt: jazzens II – V – I (Dm, G, C) er to trin mod uret, og standarder som »Autumn Leaves« kører rundt i cirklen takt efter takt. Tryk på »Den anden vej« ovenfor for at høre det: hver akkord synes at føre til den næste.
Fem måder at bruge den på ved klaveret
- Læs fortegn lynhurtigt. Tæl krydserne eller b'erne, gå lige så mange trin på cirklen, så har du tonearten.
- Gæt en sangs akkorder. Står en sang i G, er dens akkorder sandsynligvis G, C, D og Em: stykket af cirklen omkring G.
- Øv skalaer i en fornuftig rækkefølge. Følger du cirklen, kommer hver ny skala kun med ét kryds (eller ét b) mere.
- Transponér. For at spille en sang en kvint højere flytter du hver akkord ét trin med uret: C, F, G bliver G, C, D.
- Modulér blødt. At skifte til en nabotoneart lyder naturligt, et spring tværs over cirklen dramatisk.
Sådan husker du den
Krydstonearterne med uret fra C: G, D, A, E, H, Fis. B-tonearterne mod uret: F, B, Es, As, Des, Ges. Kan du lide huskeregler, så lav din egen sætning af forbogstaverne: den, du selv har fundet på, er lettest at huske.
Eller lær den slet ikke udenad: ved klaveret tæller du fem toner op fra hver grundtone (C, D, E, F, G), så har du den næste toneart. Efter nogle ugers brug sidder cirklen af sig selv.
Du kan akkorderne, men noget lyder ikke rigtigt? Ivory lytter, når du spiller, og fortæller dig, hvad der ikke passer: en tone, der mangler, en hånd, der kommer for sent, en ujævn akkord. Bagefter hører du, hvordan det skal lyde.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er kvintcirklen?
Et billede af de 12 durtonearter og deres paralleltonearter i mol, ordnet så hver toneart ligger en kvint over den forrige. Med uret kommer der ét kryds til for hvert trin, mod uret ét b.
Hvordan husker man kvintcirklen?
Krydstonearterne med uret: G, D, A, E, H, Fis. B-tonearterne mod uret: F, B, Es, As, Des, Ges. Ved klaveret er det også nok at tælle fem toner op (C, D, E, F, G) for at finde den næste toneart.
Hvad er kvartcirklen?
Den samme cirkel læst den anden vej: C, F, B, Es … hver toneart en kvart over den forrige. Akkordrækker i jazz og blues bevæger sig ofte sådan, derfor øver jazzmusikere i kvarter.
Hvor står moltonearterne på kvintcirklen?
Inderst, hver ved siden af den durtoneart, der har de samme fortegn. De kaldes paralleltonearter: C-dur og a-mol, G-dur og e-mol.
Hvordan finder jeg en tonearts akkorder med kvintcirklen?
Find tonearten, tag dens to naboer og de tre moltonearter inden for dem: det er de seks vigtigste akkorder. I C-dur: C, F og G, plus Am, Dm og Em.
Hvorfor hedder B♭ B på dansk, og B hedder H?
Det er en rest fra middelalderen: det »kantede b«, der stod for den højere tone, lignede i håndskrifterne et h. Derfor er B-dur på dansk, som på tysk, tonearten med to b'er, og H-dur den med fem krydser.