Akkorder · Akkordrækker
Akkordrækker
Akkordrækkerne bag tusindvis af sange, i alle tonearter. Lyt til hver af dem på klaver, byg din egen og del den, eller lad generatoren overraske dig.
Tryk på Spil ved en hvilken som helst akkordrække.
Kendte akkordrækker i C-dur
De fire akkorder bag utallige popsange. Begynd sløjfen på en hvilken som helst af dem, den virker altid.
De samme fire akkorder, fra molakkorden: de samme akkorder, en mere trist historie.
Doo-wop, tidlig rock'n'roll og hver langsom dans sidst på aftenen.
Tonika, subdominant, dominant, tonika: hjemme, på vej, endnu længere væk, hjemme igen. Her begynder folkemusik, country, blues og rock.
Jazzens vigtigste akkordrække: hver grundtone falder en kvint til den næste.
Tolv takter, tre akkorder, alle dominantseptimakkorder: rygraden i blues, boogie-woogie og rock'n'roll.
De otte akkorder fra Pachelbels kanon, to slag hver. Spil kanon →
Én gang rundt og tilbage til begyndelsen: den klassiske måde at afslutte et omkvæd og begynde det næste på.
Hver grundtone falder en kvint: kvintcirklen på vej hjem.
Åben og håbefuld: elsket i sange med akustisk guitar.
Akkorden ♭VII kommer udefra tonearten: den store, åbne klang i klassisk rock.
IV bliver mol et øjeblik: bittersødt, lånt fra moltonearten.
Fyldig og længselsfuld: en elsket akkordrække i japansk pop og anime-kendingsmelodier.
Byg din egen
Tryk på akkorder for at tilføje dem efter hinanden (tryk på en akkord i rækken for at fjerne den), og spil dem i en sløjfe. Hver akkord hedder det, den hedder i den toneart, der er valgt ovenfor; linket til denne side husker din akkordrække, så du kan dele den.
Tabel over akkordrækker
De mest almindelige akkordrækker, skrevet ud i alle tonearter.
Durtonearter
| Toneart | I – V – vi – IV | I – IV – V | I – vi – IV – V | ii7 – V7 – Imaj7 |
|---|---|---|---|---|
| C-dur | C – G – Am – F | C – F – G | C – Am – F – G | Dm7 – G7 – Cmaj7 |
| G-dur | G – D – Em – C | G – C – D | G – Em – C – D | Am7 – D7 – Gmaj7 |
| D-dur | D – A – Hm – G | D – G – A | D – Hm – G – A | Em7 – A7 – Dmaj7 |
| A-dur | A – E – F♯m – D | A – D – E | A – F♯m – D – E | Hm7 – E7 – Amaj7 |
| E-dur | E – H – C♯m – A | E – A – H | E – C♯m – A – H | F♯m7 – H7 – Emaj7 |
| H-dur | H – F♯ – G♯m – E | H – E – F♯ | H – G♯m – E – F♯ | C♯m7 – F♯7 – Hmaj7 |
| Fis-dur | F♯ – C♯ – D♯m – H | F♯ – H – C♯ | F♯ – D♯m – H – C♯ | G♯m7 – C♯7 – F♯maj7 |
| Des-dur | D♭ – A♭ – Bm – G♭ | D♭ – G♭ – A♭ | D♭ – Bm – G♭ – A♭ | E♭m7 – A♭7 – D♭maj7 |
| As-dur | A♭ – E♭ – Fm – D♭ | A♭ – D♭ – E♭ | A♭ – Fm – D♭ – E♭ | Bm7 – E♭7 – A♭maj7 |
| Es-dur | E♭ – B – Cm – A♭ | E♭ – A♭ – B | E♭ – Cm – A♭ – B | Fm7 – B7 – E♭maj7 |
| B-dur | B – F – Gm – E♭ | B – E♭ – F | B – Gm – E♭ – F | Cm7 – F7 – Bmaj7 |
| F-dur | F – C – Dm – B | F – B – C | F – Dm – B – C | Gm7 – C7 – Fmaj7 |
Moltonearter
| Toneart | i – VI – III – VII | i – iv – V | i – VII – VI – V | iiø7 – V7 – i |
|---|---|---|---|---|
| a-mol | Am – F – C – G | Am – Dm – E | Am – G – F – E | Hm7♭5 – E7 – Am |
| e-mol | Em – C – G – D | Em – Am – H | Em – D – C – H | F♯m7♭5 – H7 – Em |
| h-mol | Hm – G – D – A | Hm – Em – F♯ | Hm – A – G – F♯ | C♯m7♭5 – F♯7 – Hm |
| fis-mol | F♯m – D – A – E | F♯m – Hm – C♯ | F♯m – E – D – C♯ | G♯m7♭5 – C♯7 – F♯m |
| cis-mol | C♯m – A – E – H | C♯m – F♯m – G♯ | C♯m – H – A – G♯ | D♯m7♭5 – G♯7 – C♯m |
| gis-mol | G♯m – E – H – F♯ | G♯m – C♯m – D♯ | G♯m – F♯ – E – D♯ | A♯m7♭5 – D♯7 – G♯m |
| es-mol | E♭m – C♭ – G♭ – D♭ | E♭m – A♭m – B | E♭m – D♭ – C♭ – B | Fm7♭5 – B7 – E♭m |
| b-mol | Bm – G♭ – D♭ – A♭ | Bm – E♭m – F | Bm – A♭ – G♭ – F | Cm7♭5 – F7 – Bm |
| f-mol | Fm – D♭ – A♭ – E♭ | Fm – Bm – C | Fm – E♭ – D♭ – C | Gm7♭5 – C7 – Fm |
| c-mol | Cm – A♭ – E♭ – B | Cm – Fm – G | Cm – B – A♭ – G | Dm7♭5 – G7 – Cm |
| g-mol | Gm – E♭ – B – F | Gm – Cm – D | Gm – F – E♭ – D | Am7♭5 – D7 – Gm |
| d-mol | Dm – B – F – C | Dm – Gm – A | Dm – C – B – A | Em7♭5 – A7 – Dm |
Hvordan akkordrækker virker
Hver toneart har syv akkorder, én på hver tone i sin skala (se akkorder i alle tonearter). Musikere nummererer dem med romertal, så en akkordrække kan flyttes til enhver toneart: I – V – vi – IV er C – G – Am – F i C-dur og G – D – Em – C i G-dur.
Akkorderne har deres roller. I, tonika, er hjemme: ro. IV (subdominanten, og også ii) bevæger sig væk. V, dominanten, er spænding: den trækker tilbage til I, fordi dens terts er tonen lige under tonika. De fleste akkordrækker er en lille rejse: væk fra I, spænding på V og hjem igen.
Kadencer: hvordan fraser slutter
- Helslutning, V – I: slut, punktum.
- Plagal kadence, IV – I: »amen« i slutningen af en salme.
- Halvslutning, slutter på V: et spørgsmål, der venter på svar.
- Skuffende kadence, V – vi: du venter dig hjem, og så kommer en molakkord.
(De lyder i den toneart, der er valgt ovenfor. I mol er den skuffende kadence V – VI.)
Bryder akkordskiftene dit flow? Ivory lytter, når du spiller, og fortæller dig, hvad der ikke passer: en tone, der mangler, en hånd, der kommer for sent, en ujævn akkord. Bagefter hører du, hvordan det skal lyde.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en akkordrække?
En række akkorder, der spilles efter hinanden og som regel gentages. De fleste sange står på én eller to akkordrækker med tre til otte akkorder.
Hvilken akkordrække er mest almindelig?
I – V – vi – IV (i C: C, G, Am, F) i nutidens pop. I – IV – V, kadencen, i folkemusik, blues og rock.
Hvad betyder romertallene?
De nummererer toneartens akkorder fra tonika: I er akkorden på skalaens første tone, V på den femte. Store tal betyder dur, små mol, ° formindsket. Derfor virker en akkordrække i alle tonearter.
Hvilke akkorder har I – V – vi – IV i C?
C, G, Am og F. I G: G, D, Em og C. I D: D, A, Hm og G.
Hvad er en kadence?
I dansk musikundervisning som regel rækken tonika – subdominant – dominant – tonika (T – S – D – T, altså I – IV – V – I), i C-dur C, F, G, C: grundformlen, der præsenterer en toneart.
Hvad er en skuffende kadence?
I stedet for at gå fra dominanten hjem til tonika (V – I, helslutning) går man til vi, en molakkord: V – vi. Du venter slutningen, og musikken fortsætter.