Skalaer · Kirketonearter
Kirketonearter
Spil de hvide tangenter fra C til C: det er durskalaen. Spil de samme tangenter fra D til D eller fra E til E, så ændres stemningen hver gang: det er de syv kirketonearter, eller modale skalaer. Lyt til dem alle nedenfor, fra samme tone, fra den lyseste til den mørkeste.
Jam: start sløjfen, og spil på tasterne A S D F G H J K L: hver af dem er skalaens næste tone, så intet, du spiller, bliver forkert. Eller klik på tangenterne, der lyser.Jam: start sløjfen, og tryk på tangenterne, der lyser. Alle hører til skalaen, så intet, du spiller, bliver forkert.
Tricket med de hvide tangenter
Alle syv kirketonearter bruger de samme toner som durskalaen. Forskellen er, hvilken tone der er hjemme. På de hvide tangenter: fra C til C jonisk, fra D dorisk, fra E frygisk, fra F lydisk, fra G mixolydisk, fra A æolisk og fra H lokrisk. Flytter du hjemmet, flyttes halvtonetrinene, og stemningen ændres.
Alle syv, fra den lyseste til den mørkeste
| Skala | Formel | På de hvide tangenter | Farve |
|---|---|---|---|
| Lydisk | 1 2 3 ♯4 5 6 7 | F G A H C D E | lys, drømmende, svævende |
| Jonisk | 1 2 3 4 5 6 7 | C D E F G A H | lys, stabil, glad |
| Mixolydisk | 1 2 3 4 5 6 ♭7 | G A H C D E F | dur, men afslappet og bluesagtig |
| Dorisk | 1 2 ♭3 4 5 6 ♭7 | D E F G A H C | mol, men lysere og håbefuld |
| Æolisk | 1 2 ♭3 4 5 ♭6 ♭7 | A H C D E F G | vemodig, mørk, alvorlig |
| Frygisk | 1 ♭2 ♭3 4 5 ♭6 ♭7 | E F G A H C D | mørk, spændt, spansk |
| Lokrisk | 1 ♭2 ♭3 4 ♭5 ♭6 ♭7 | H C D E F G A | urolig, uopløst, foruroligende |
Oppefra og ned sænker hver modus én tone mere end den ovenover: lydisk har ♯4, jonisk sætter den tilbage, mixolydisk sænker 7, dorisk 3, æolisk 6, frygisk 2 og lokrisk 5.
To måder at tænke på kirketonearter
Fra udgangsskalaen: D dorisk er C-durskalaen spillet fra D. Praktisk til at finde tonerne: A dorisk er G-dur fra A, E mixolydisk er A-dur fra E.
Fra samme grundtone: D dorisk er d-mol med hævet sekst. Praktisk til at høre farven, og sådan virker værktøjet: behold grundtonen, skift modus, og lyt efter, hvilken tone der ændres. Den tone, der lyser i værktøjet, er skalaens karakter.
Sådan bruger man en modus
En modus lyder kun som sig selv over de rigtige akkorder: spil tonerne i D dorisk over en C-durakkord, så hører du kun C-dur. Derfor skifter sløjfen for hver modus mellem tonikaakkorden og en akkord med dens karaktertone (Dm og G for dorisk, C og D for lydisk). Start sløjfen, og spil.
Udforsker du kirketonearterne ved et rigtigt klaver? Ivory lytter, når du spiller, og fortæller dig, hvad der ikke passer: en tone, der mangler, en hånd, der kommer for sent, en ujævn akkord. Bagefter hører du, hvordan det skal lyde.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er de syv kirketonearter?
Jonisk, dorisk, frygisk, lydisk, mixolydisk, æolisk og lokrisk: durskalaen startet fra hver af sine syv toner. På de hvide tangenter begynder de på C, D, E, F, G, A og H.
Hvordan lærer man kirketonearterne lettest?
Ved at lytte fra samme grundtone, som i værktøjet: hver modus er en dur- eller molskala med én eller to ændrede toner. Lydisk: dur med ♯4; mixolydisk: dur med ♭7; dorisk: mol med hævet sekst; frygisk: mol med ♭2.
Hvilken modus er durskalaen?
Jonisk. Ren mol er æolisk.
Hvilken modus er lysest?
Lydisk, med hævet kvart. Fra lysest til mørkest: lydisk, jonisk, mixolydisk, dorisk, æolisk, frygisk, lokrisk.
Hvad er forskellen på en modus og en skala?
En modus er en skala: de samme syv toner som durskalaen, med en anden tone som hjem. Hel- og halvtonetrinene havner så andre steder, og hver modus får sin egen stemning.
Hvordan finder jeg den durskala, en modus kommer fra?
Dorisk begynder på 2. tone i sin udgangsskala, frygisk på 3., lydisk på 4., mixolydisk på 5., æolisk på 6., lokrisk på 7. A dorisk tager altså tonerne i G-dur, E mixolydisk tonerne i A-dur.